Åbent alle helligdage. Se opslag i OBBC eller klik her
Få en god start på CrossFit, tilmeld dig CrossFit School
Skrevet af: Charlotte Nymann D:06-09-2011 CrossFit School er et godt tilbud til dig, som vil igang med CrossFit. 5 uger på et lukket hold med kun 5-8 deltagere.
CrossFit INTRO er et tilbud til dem, som ikke har prøvet CrossFit før. Der er en præsentation af CrossFit generelt, præsentation af udvalgte grundøvelser samt gennemgang af teknik på de pågældende øvelser. Intro afsluttes med en kort Work Out of the Day (WOD).
CrossFit School er et tilbud til dem, som gerne vil klædes lidt bedre på, end det vi når på CrossFit Intro. På et lukket hold med 5-8 deltagere når vi i løbet af 5 uger (5x1 time) igennem alle grundøvelserne med grundig gennemgang af teknik. Der vil være god tid til at blive rettet i øvelserne samt stille spørgsmål. Hver time afsluttes med en kort WOD, som indeholder dagens øvelser. Udover masser af god træning får du med CrossFit School et godt indblik i og en god og blid start på CrossFit i OBBC.
Vi starter hold mandag kl. 17.45 - 18.45 og torsdag kl. 18.00 - 19.00.
Tilføjet onsdag den 14/9: Der har vist sig at være stor interesse for CrossFit School, og derfor er både mandags- og torsdags holdet allerede fyldt op. Vi starter derfor et ekstra hold om tirsdagen kl. 19.00 - 20.00 med start ved 5 tilmeldte. Vi starter nye mandags- og torsdagshold i uge 43, og vi er allerede begyndt at skrive medlemmerne op.
Deltagelse er kun for OBBC medlemmer med et løbende medlemskab (ingen klippekort!). Deltagelse er gratis, du vil dog blive opkrævet en bøde på 50 kr. pr. eventuelt manglende fremmøde uanset begrundelse.
Sådan tilmelder du dig: Skriv til charlotte@obbc.dk. Oplys fulde navn, medlemsnummer (ob...) og hvilken dag(e) du kan deltage. Holdet starter ved 5 tilmeldte.