Beskrivelse af BodyBike

BodyBike er OBBCs tilbud til de der ønsker at dyrke indendørs cykling. Vi tilbyder en stor sal med 38 moderne og velholdte cykler af mærket BodyBike.

Som udgangspunkt kan alle være med, unge som gamle uanset træningsbaggrund og fysisk form. Med den individuelle indstilling af belastningen på cyklen samt Iqniter-pulssystem kan alle få det optimale ud af træningen på samme tid.

“BodyBike er en effektiv og motiverende træningsform. Der er gode muligheder for at forbedre konditionen, forbrænde kalorier og øge den fysiske form. Det er skånsomt for muskler og led.”

Det er muligt at leje sko i OBBC’s reception. Vi kan dog ikke garantere, at der altid vil være den korrekte størrelse til alle, der ønsker at leje sko. Det er derfor en god idé at investere i dine egne sko, hvis du kommer regelmæssigt i BodyBike-salen. Pedalerne på vores BodyBike-cykler er designet, således Look-klamper passer på den ene side af pedalerne, og SPD-klamper kan klikkes på modsatte side. Hvis du køber sko på nettet, kan du her finde en størrelsesguide: http://www.cykelsko.dk

Alle timer starter med opvarmning og slutter med let udstrækning.

  • Tilmelding til et hold foregår via online booking her
  • Se den samlede holdplan samt beskrivelser af de enkelte hold her.
  • OBBC forbeholder sig retten til at aflyse hold, hvis der ikke er nogen tilmeldt en time før holdstart.
  • Læs mere om bookingregler her

Regler i bodybike-salen

Vi er nødt til i fællesskab at følge nogle simple regler, så alle kan få den bedste oplevelse i BodyBike salen.

Regler ifht. hygiejne

  • Cyklerne skal tørres grundigt af.
  • Man har sko på, når man forlader BodyBike salen.

Regler ifht. at forlade timen før tid

  • Vi ønsker ikke, at medlemmer forlader timen før den er slut (eller tidligst under udstrækningen). Specielt ikke hvis der er venteliste – så giver man sin plads til en, der vil være der hele timen.
  • Er der ikke venteliste på timen kan man informere instruktøren om, at man forlader timen før tid og sætte sig på en cykel, der er tæt på udgangen, så man ikke forstyrrer, når man går.
  • Hvis man forlader timen undervejs, skal man IKKE gøre cyklen ren før timen er slut. Så må man koordinere det, så man kan komme tilbage og gøre cyklen ren, når timen er slut.
  • Bliver man dårlig under timen forlader man også cyklen uden at gøre den ren og kommer tilbage når timen er slut.

Er der spørgsmål til disse regler kan du kontakte BodyBike koordinatoren på dorte@obbc.dk